top of page

SÅDAN ARBEJDER VI

10 trin uld til garn

Rejsen fra græsset på marken til garnet på dine pinde er lang, og vi er stolte over at være en del af hele processen. På denne side har vi samlet de vigtigste punkter i vores arbejde fra ulden er blevet klippet. I kan se endnu mere i en lille serie vi har lavet på Instagram. Den ligger som et story-highligt og hedder "Fra græs --> garn". 

Trin 1: Klipning

To gange årligt klipper vi vores får, typisk i september og marts. Eller, vi er selv hverken gode med saks eller trimmere, så vi får lidt hjælp til det udefra. Ofte kommer der to stjernedygtige klippere fra Wales der hver især kan klippe et helt får på 90 sekunder og samtidig passe godt på vores dyr. Som regel har vi 2200 langårede dyr, der glæder sig til at komme af med den tunge pels.

IMG_2388.HEIC
IMG_0075 2.JPG
P1010898.JPG

Trin 2: Håndsortering

Vi håndsorterer altid ulden lige efter klipning, så vi kan sikre den helt rigtige kvalitet. Den bedste uld med de rigtige fiberlængder bruges til strikkegarn, uld af lidt ringere kvalitet ryger videre i industrien og bliver typisk brugt til tæpper.

Trin 3: Vask og farvning

Vi har ret begrænsede vaskefaciliteter på spinderiet på sydfyn, så vi har allieret os med nogle partnere i England der hjælper os med at vaske og tørre (og evt. farve) den rå uld for os. Vores egne faciliteter bruges typisk kun til garn og til mindre partier af uld fra vores lønspindingskunder.

Vi har valgt vores partnere i England fordi de har en lang tradition med behandling af uld - derudover har de betydeligt mere effektive systemer, hvor de kan recirkulere vandet meget bedre end vi kan, så processen i England er meget grønnere end vi selv kan præstere. Læs mere om vores samarbejder i England under kvalitetssikring.

IMG_6576.JPG
IMG_8141.HEIC
IMG_8145.JPG

*her vasker vi

*farvet uld

*vaskefaciliteter i England

Trin 4: Vulfning

Når ulden kommer retur fra England skal den vulfes. Vulfning er en slags grovkatning, der foregår i en maskine der både river uldens fibre fra hinanden så massen bliver mere luftig, smidig og ensartet at arbejde med. 

Den vaskede uld kommer typisk igennem vulfen 2-3 gange, afhængig af hvor filtret ulden er og om vi skal lave en blanding af forskellige farver. Herefter er den klar til kartning.

Trin 5: Kartning

Kartemaskinen trækker uldfibrene yderligere fra hinanden og ensretter dem, så de er mere medgørlige. Halvvejs gennem karten er er ulden så fin, at man kan filte med den. Det produkt kalder vi karteflor. Mod slutningen deles kartefloret op i noget der minder om tråde, men tråden er endnu så svag at man med selv meget nænsomme fingre nemt kommer til at trække ulden fra hinanden. 

Kartemaskinen i vores produktion er for øvrigt et meget vedholdende værktøj. Siden 1980 har den stået på Hjelholts Uldspinderi, men den er fabrikkeret i Tyskland helt tilbage i 1940'erne.

Trin 6: Spinding

De svage tråde af karteflor skal nu spindes på vores selfaktor-spindemaskine. Den er ligeledes en gammel sag - produceret i Tyskland i 1940'erne og kom til vores spinderi i 1978. På spindemaskinen sidder 208 spindler der snor garnet og gør det stærkt. Efter at være spundet et par timer har vi i princippet et 1-trådet garn.

Trin 7: Tvinding

Ved tvinding snos to (eller flere) garner sammen i en drejeretning modsat det spin, garnet fik på spindemaskinen. Det gør garnet stærkere, mere smidigt, og bedre balanceret. Efter tvinding havnet det 2- eller 3-trådede garn på cones, klar til at blive haspet og afvejet i fed.

IMG_4851.HEIC
IMG_4849.HEIC
IMG_4852.HEIC
IMG_8281.HEIC

Trin 8: Haspning

Nu har garnet alle dets essentielle kvaliteter og mangler blot at blive kurateret. Det starter ved haspemaskinen, hvor garnet tages fra cones og opdeles og afvejes i fed - vores typiske garner kommer i bundter af 100 gram, men vi laver også garntyper på 50- og 200 gram. 

Trin 9: Vask og tørring

Det afvejede og opdelte garn skal nu gennem en grundig vask, for at få de sidste urenheder af halm, olie og evt. farve væk. 

Den del står vi selv for, da vi lige akkurat har de fornødne vaske og tørrefaciliteter spinderiet. Vi har fire store vaskekar, som garnet kommer igennem ved håndkraft og en eldreven hejs. Slutteligt bliver det centrifugeret og hængt til tørre i det lille tørrerum. Her har vi cirka plads til at kunne tørre 50-60 kg færdigt garn om dagen.

A2FF6742-D4B2-4D32-AC2B-D90900641738.JPG
IMG_6901.HEIC

Trin 10: Snoning og banderoler

Når garnet er vasket og tørret skal de sidste hænder lægges på værket. Først snor vi garnet ved hjælp af håndkraft samt en lille eldreven maskine, og bagefter skal vores velkendte banderoler sættes om garnet. Snoningen klarer vi på spinderiet, men til det meste af banderolepåsætningen får vi hjælp fra et lokalt værksted for socialt udsatte.

IMG_7488 2.jpg

NU ER GARNET FÆRDIGT

Her stopper vores arbejde; garnet skal ud af vores hænder og over på dine pinde. Tak for at læse med! Vi håber at vi også må se med, når du strikker i vores garn. Du kan vise os det, ved at tagge os på Instagram enten med @hjelholtsuldspinderi eller ved brug af hashtagget #hjelholtsuldspinderi.

bottom of page