top of page

Rundvisninger på

Hjelholts Uldspinderi

Vi kan ikke lide at blære os, men vi elsker at dele kærligheden til vores håndværk med nysgerrige ører, øjne og hænder. Derfor har vi i tidens løb jævnligt holdt rundvisninger på uldspinderiet, der tager strikkere og tekstilinteresserede med bagom vores produktion. Som regel endda med mulighed for at se nogle af vores hyrdehunde i aktion.

Pt. har vi dog desværre rundvisningerne på stand-by, da vi venter på at de nuværende omstændigheder med coronaepidemien er lidt mere forudsigelige. Indtil da har vi besluttet at passe på vores medarbejderes ve og vel, så alle kan føle sig trygge på arbejdspladsen.

I mellemtiden vil vi opfordre jer til at følge med på Instagram og Facebook, hvor vi jævnligt deler billeder og videoer fra Uldspinderiet. Her kan I både se vores rammer og lære lidt om processen helt tilbage fra det græs, vores får gumler på, til det færdige garn, vi strikker af.

Hold øje med hjemmesiden her - vi opdaterer selvfølgelig, når vi er klar til at lave rundvisninger på stedet igen! Indtil da ses vi i butikken og på de sociale medier.

I kan også se en kort, virtuel rundvisning i vores forretning nedenfor.

Videorundvisning på Hjelholts Uldspinder...
Anker: video
bottom of page