top of page

KERNEVÆRDIER

Når vi producerer garn og andre uldne produkter, er der altid mere end bare produkterne og deres omsættelighed på spil. Vi vil gerne gøre tingene ordentligt. Vi er jordbundne - ret bogstaveligt talt - og med det følger en masse værdier, vi gerne vil tage hensyn til i vores produktion, og som vi håber at du, som forbruger, også har for øje når du handler. Her har vi samlet tre kerneværdier, vi ikke vil gå på kompromis med.

HÅNDVÆRKET

Vi bestræber os altid efter at lave produkter af høj og ensartet kvalitet. Det vil sige, at selv hvis vi fandt billigere materialer (plast/ringere uld), ville vi aldrig vælge det, hvis det så ville betyde et kompromis i forhold til vores slutproduktets kvalitet. 

Derudover er vi ikke bare købmænd. Vi har altid selv stået med materialerne i hænderne, stort set fra start til slut, og sådan skal det fortsat være.

ANSVARLIGHED

Vi forsøger at tage vores ansvar, ved at kontrollere så mange processer som muligt.

Socialt ansvar tager vi ved at producere i Danmark, hvor vi ved at folk får deres løn, ferier, frihed og betaler deres skat. Miljømæssigt, ved at sende restprodukter videre i industrien, så de ikke bare kasseres, vedligeholder, så vi ikke bare køber nyt og smider væk, samt vores nylige omlægning af landbruget til økologi. Vi tager et ansvar for dyrenes velfærd ved at behandle dem nænsomt og opmærksomt, og ved at lade dem leve størstedelen af deres liv hvor de hører til; fritgående i naturen.

GENNEMSIGTIGHED

Når man vurderer et produkt, bør man ikke kun tage højde for hvad det vejer, hvor meget det skinner, hvad det kan bruges til, osv.. Vi mener, at produktets tilblivelsesproces bør være en ligeså vigtig del af vurderingen.

Derfor er det essentielt, at man som forbruger kan gøre sig bevidst om, hvad et produkt er lavet af, hvem det er lavet af, hvor det bliver lavet.

bottom of page