På nuværende tidspunkt drives Hjelholts Uldspinderi af ægteparret Conny Dagmar - og Henrik Hjelholt, samt en håndfuld lokale medarbejdere.
For at lave et godt håndstrikkegarn fra bunden skal man være tålmodig og omhyggelig. Det har efterhånden taget os 140 år at nå til der, vi er nu. Uldspinderiets historie begyndte i 1878, da Henriks oldefar, Lorentz Nielsen, startede et lille uldspinderi nær et vandløb i Refsvindinge, ca. 6 km Sydvest for Nyborg. I slutningen af 1800-tallet flyttede Lorentz sin lille virksomhed til Langå, Sydfyn. Til en start lejede han lokaler hos byens lokale savværk, men blot få år senere flyttede han ud til den adresse, hvorpå uldspinderiet ligger den dag i dag.
​
Den første uldspinder gik bort i 1937, knap 84 år gammel, hvorefter sønnen, Karl P. Hjelholt, overtog uldspinderiet. Signe og Karl havde inden overtagelsen drevet en manufakturforretning og et mindre bomuldsvæveri på samme adresse.
​
Under første verdenskrig var der umådelig travlt. Hundredvis af uldsække fra private kunder fyldte den gamle møllehat og maskinerne snurrede fra 6 morgen til 22 aften.
​
Sidst i trediverne hang uldspinderiets skæbne i en tynd tråd - men gennem sparsommelighed overlevede det nogle hårde år og nu gjorde 2. verdenskrig sit indtog. De mange restriktioner gjorde, at spinderiet var nødt til at fremstille en masse blandingsgarner af bl.a. opkradsede klude, celleuld mm. På grund af den store varemangel under krigen, var der i slutningen af fyrrerne enormt godt gang i de gamle maskiner, der nogle år både kørte nat og dag.
​
Karl P. Hjelholts søn, Ole, havde fra midten af halvtredserne sammen med sin hustru, Rigmor, overtaget de gamle bomuldsvæve, hvor de også fremstillede arbejdstøj samt en del møbelstof på en klædevæv, som var anskaffet fra Brede Klædefabrik. Midt i tresserne overtog Rigmor og Ole spinderiet, og få år senere blev de gamle væve kasseret, for nu at indsnævre forretningens fokus på garn.
​
I halvfjerdserne så vi en stor opblomstring for især tykt håndstrikkegarn, hvilket passede fortrinligt til uldspinderiets gamle maskiner. Men samtidig med en stigning i efterspørgslen efter strikkegarn, måtte adskillige tekstilfabrikker lukke. Det fik Rigmor og Ole til at tage en chance; de byggede nye bygninger og købte mere moderne maskiner fra blandt andre Brandts Klædefabrik, Kamgarnsspinderiet og Haderslev Klædefabrik.
​
Ved 100-årsjubilæet kom den "nye" spindemaskine fra Brandts Klædefabrik i omdrejninger. Maskinen er oprindeligt fremstillet i 1940'erne, men kom altså til Hjelholts Uldspinderi i 1978. Maskinen adskiller sig fra den forhenværende ved at være eldrevet og kan præstere at spinde med 208 selvkørende spindler, hvorimod den gamle skulle aktiveres med håndkraft og kunne kun dreje 57 spindler ad gangen. Den "nye" spindemaskine hedder en "selfaktor" og er i dag fortsat omdrejningspunktet i hele produktionen. Den gamle, håndrevne spindemaskine står stadig på spinderiet, men indgår ikke længere som en aktiv del af produktionen.
​
I 1996 kunne Rigmor og Ole endelig trappe ned og lade næste generation komme til. De nuværende uldspindere, Conny Dagmar og Henrik, blev altså fjerde generation i rækken af uldspindere.
​
Mens tidligere tiders uldspindere primært så Hjelholts Uldspinderi som en forarbejdningsvirksomhed, der solgte et håndværk og en service til lokale bønder, der gerne skulle have spundet garn af den uld, deres får kunne levere, har de nuværende uldspindere haft et øget fokus på at etablere et brand. Ideen var gøre historien om det jordbundne og lokale tydeligt, så forbrugerne nemmere kunne overskue, hvorfra deres strikkegarn egentlig kom. En af måderne, vores strikkebrand lod sig etablere på, var gennem salget af originale opskrifter. Nu tæller vores opskriftkatalog +150 forskellige designnumre, med originale designs fra både Conny Hjelholt og uldspinderens søster, Charlotte Hjelholt.
​
​
​
​
​
​
​
​
​
​
​
​