Uldbutikken
I forbindelse med spinderiet har vi en yderst spændende uldbutik.
I butikken har vi et stort udvalg af forskellige garner spundet på Hjelholts uldspinderi. Garnerne sælges fra butikken, men vi har også
forhandlere over hele Danmark.
Strikkepinde, knapper og andet strikketilbehør fører vi også.
Vi har alle vore kvaliteter af karteflor til filtning afvejet i 100 g ruller.
Udover dette har vi et væld af forskellige uldprodukter fra produktionen:
- En mængde af uldne sweaters i forskellige designs.
- Vævet beklædning syet af vort eget uldstof i mange spændende unikadesigns.
- Et stort sortiment af filtstøvler og sko fra Glerups.
- Sokker og strømper i forskellige kvaliteter i uld og mohair.
- Superlækre kvalitetsplaider vævet af vor egen uld.
Kom selv og se butikken når vi har åbent. Der er garanteret masser af inspiration at hente for alle jer som bare er vilde med uld. Du kan også se butikken i en lille film.
I butikkens åbningstid
Til hverdag har vi mere end travlt med produktionen af vore kvalitetsgarner.
Da det jo kan knibe med at være flere steder på en gang, har vi nu valgt at ændre lidt på de faste åbningstider i butikken.
Se åbningstiderne længere nede.
Når der er butiksåbent vil der altid være en person i butikken, som kender til alle vore produkter og man kan få den nødvendige hjælp og vejledning.
I butikken kan betales med kontant eller med Dankort.
Bestilling og Udlevering af varer
I spinderiet er vi der hver dag indenfor den normale arbejdstid, og man er altid velkommen til at henvende sig direkte eller på telefon 62251592 i dette tidsrum for bestilling eller udlevering af varer fra butikken.
Vi tager også gerne imod ordre på mail.
Betalingsbetingelserne er altid netto kontant via bankoverførsel, eller betaling ved modtagelsen af varen.
Vi sender alle vore mindre forsendelser med post Danmark og forsendelsesomkostningerne er de gældende takster fra post Danmark.
Åbningstider i butikken
|
Mandage |
10.00-16.00 |
|
Onsdage |
10.00-16.00 |
| Torsdage |
10.00-17.00 |
| Fredage |
10.00-13.00 |
Butikken har lørdagsåbent den 1. lørdag i måneden, fra 10-14.
I perioden op til jul og i forbindelse med vort julearrangement holder vi normalt lidt mere åbent i
butikken. Se under nyheder, eller ring 62251592 og forhør på spinderiet.