Rundvisninger
Spinderi, får og hyrdehunde
Vi arrangerer ofte guidede rundvisninger for større eller mindre grupper på uldspinderiet.
En rundvisning kan efter aftale tilpasses gruppens behov og ønsker, både med tidspunkt, såvel som omfanget af rundvisningen.
I spinderiet har vi begrænset med plads så her må der ikke være mere end 25 personer pr. gruppe. I tilfælde af større grupper, må vi splitte gruppen op i to hold, for at alle kan få noget ud af rundvisningen.

En rundvisning i spinderiet omfatter altid en gennemgang af garnproduktion fra ulden kommer ind i spinderiet som nyklippet råuld, og til den forlader spinderiet som færdigt strikkegarn.
Som regel slutter vi af med en tur på marken ved spinderiet, hvor vi fortæller om vore arbejdende hyrdehunde og giver en lille demonstration af hvordan vi arbejder med får og hunde.
En rundvisning i spinderiet tager omkring 30-45 min. Dertil kommer hundeopvisning og den tid man måtte forbruge i butikken, så 1½-2 timer skal man nok afsætte, hvis man skal have det hele med....
Hyrdehundeopvisning alene
Er man en større gruppe, eller har mon begrænset med tid er det måske en ide med en hyrdehundeopvisning, uden en rundvisning på spinderiet.
Hér har vi en del forskellige muligheder.
Vi har jo vores egen lille mark lige ved spinderiet, hvor vi nemt og hurtigt kan lave en lille opvisning/demonstration af hyrdehundene i arbejde.
For de særligt natur- eller fåreintereserede kan arrangeres en tur ud i terrænet på en af de naturlokaliteter hvor vi har vore får gående. Vi har forskellige områder lokalt hvor vore får laver naturpleje, blandt andet i Parken ved Glorup slot.
Butikken
I alle tilfælde vil der være mulighed for at komme i uldbutikken, også hvis rundvisningen ligger uden for vore normale åbningstider, og måske lade sig friste af nogle af vore mange uldne produkter som vi har i butikken.
Priser
Pris og tidspunkt for en rundvisning aftales individuelt med uldspinderiet.
Januar 2008 koster en rundvisning i spinderiet 1000 kr. pr. gruppe.
Vi har begrænset med kapacitet til rundvisninger, så der skal bookes i god tid i forvejen.
Er der spørgsmål eller specielle ønsker, er man meget velkommen til at kontakte os på mail eller telefon.
med venlig hilsen Henrik Hjelholt.